Ordbog

 

Nedenfor er listet en forklaring af de mest anvendte ord i forbindelse med gæld. Ordene står i alfabetisk rækkefølge

Afdragsordning/Betalingsordning

En ordning, hvor debitor betaler gælden af i mindre beløb i et forudbestemt antal afdrag.

 

Akkordordning

Nedskrivning af en gæld enten gennem en frivillig aftale mellem debitor og kreditor (frivillig akkord) eller en tvangsakkord inden for rammerne af en rekonstruktion af selskabet.

 

Betalingsanmærkning

En negativ betalingsanmærkning, der angiver, at en person eller en virksomhed har ubetalt gæld. Betalingsanmærkninger registreres hos et kreditoplysningsbureau af kreditor, inkassobureauet eller en advokat efter at debitor er blevet rykket for betaling. Registreringer står i 5 år med mindre kravet betales inden da.

 

Betalingshenstand

At få betalingshenstand betyder, at en debitor får yderligere tid til at betale.

 

Betalingspåkrav

Et betalingspåkrav er en procedure, der skal inddrive en gæld. Kravet skal vedrøre penge og skal være forfaldent til betaling. En dom i en sag om betalingspåkrav, der behandles af fogeden, er det samme som en domskendelse i byretten og tjener som dokumentation for den gæld, som debitor har til kreditor.

 

Debitor

En person eller en virksomhed, der skylder penge.

 

Dom

En domskendelse i sager vedrørende betalingspåkrav via en domstol eller myndighed (Fogedretten).

 

Forfaldsdato (for betaling)

Den sidste (aftalte) dato for betaling af et skyldigt beløb.

 

Fogeden

Fogeden er et statsligt organ, der fastslår og fuldbyrder inddrivelsen af gæld.

 

Fuldmagt

En fuldmagt er en tilladelse til en person om, at handle på vegne af den person, der giver den bindende fuldmagt.

 

Gældssanering

Omlægning af en persons samlede gæld, hvilket normalt betyder, at debitor accepterer et minimumssubsistensniveau i flere, typisk 5, år. Efter denne periode afskrives den resterende gæld.

 

Inkasso

Aktiviteter med henblik på at sikre betaling af en gæld.

 

Inkassoagent

Enhver der påtager sig inkassoaktiviteter på vegne af en anden person eller virksomhed, og som er Autoriseret af Rigspolitichefen.

 

Inkassoomkostninger

Påløbne omkostninger i forbindelse med inkassoaktiviteter, fx et påkravsbrev.

 

Kautionist

En kautionist er en person, der har indgået en personlig kautionsordning, dvs. lover at betale en anden persons gæld, såfremt denne person ikke betaler den.

  

Konkurs

En retslig procedure, der bevirker, at et selskab afvikles eller likvideres, og at alle aktiver sælges for at betale kreditorerne.

 

Krav eller fordring

Den eller de ubetalte regning(er), som en kreditor har mod debitor.

 

Kreditor

En person eller en virksomhed, der har penge til gode hos en anden person eller virksomhed (debitor).

 

Midlertidig bobestyrer

En midlertidig bobestyrer udpeges af retten og administrerer boet.

 

Morarente

Disse ekstra renter påløber, når et skyldigt beløb ikke er blevet betalt i henhold til de kontraktlige betalingsbetingelser. Morarente kan være bestemt i en kontrakt eller pålægges i henhold til renteloven.

 

Repræsentant

En person, der får til opgave at udføre noget på vegne af en anden.

 

Solidarisk hæftelse

En håndpantserklæring for alle personer, der i fællesskab hæfter for en gæld og efter påkrav fra fogeden skal betale det fulde skyldige beløb.

 

Soliditetsoplysning

Økonomiske oplysninger vedrørende en person eller en virksomhed, som leveres af et autoriseret kreditoplysningsbureau.

 

Udlæg

Når kreditor med hjælp fra fogedretten stifter en ret over (tager pant i) en eller flere af debitors ejendele. Hermed kan kreditor senere vælge at ’tvangsfuldbyrde’ (sælge) ejendelen(e) og på den måde få sine penge.