Falck A/S

 
Skrevet af: Martin Ahlgreen
Stilling: Regnskabschef

 

Om Falck

Falck er en nordisk virksomhed med aktiviteter i store dele af Europa og repræsentation på tre kontinenter. De fire forretningsområder - Assistance, Healthcare, Træning og Redning, udgør tilsammen Falcks aktiviteter der er rettet mod at forebygge ulykker og sygdom, at yde assistance i katastrofe- og ulykkes- og nødsituationer og at hjælpe mennesker med at videreføre livet efter sygdom eller ulykke. Falck er også leverandør af en lang række serviceydelser inden for sundhed, sikkerhed, vejhjælp og anden assistance til virksomheder og private borgere i Danmark, Norge, Sverige, Polen og Estland. Desuden er Falck den største ambulanceoperatør i Europa. I syv lande tjener Falck befolkningen med ambulancekørsel i tæt samarbejde med myndighederne, samt løser et utal af opgaver for politiet og vejmyndighederne. Danmark er Falcks største marked hvor to tredjedele af deres ansatte er placeret.

 

På hvilke områder vurderede I at et samarbejde med Intrum Justitia kunne være nyttigt?

En af vores udfordringer var for eksempel inden for vejhjælp. Nogle kunder er abonnenter, der er vores service selvfølgelig dækket. Men ikke-abonnenter ringer også til os. Og selvom vi forsøger at få betaling på stedet, er dette ikke altid muligt.

 

Hvorfor valgte I ikke selv at løse opgaven?

Normalt er vores kreditrisiko forholdsvis lav hvilket er en af grundene til, at vi besluttede ikke at have en inkassoafdeling internt i virksomheden. En anden grund er, at vi ønskede at holde fokus på vores kerneområder og derfor ønskede vi at finde en ekstern specialist til at tage sig af nogle af de underliggende funktioner.

 

Hvilke kreditstyringsaktiviteter har I outsourcet til Intrum Justitia?

Vi anvender Inkasso og Overvågning. Vi gør det på den måde, at vi selv sender tre betalingspåmindelser til kunden, men derefter tager Intrum Justitia helt over. Ved overvågning fanger vi den gruppe af dårlige betalere, som konsekvent ikke betaler hvad de skylder - måske har kunden faktisk ingen penge. Det betyder at vi hos Falck stopper al dialog, men der bliver stadigvæk holdt øje med dem. Disse personer bliver samtidig registreret i et offentligt register over dårlige betalere, så hvis de for eksempel et par år senere ønsker at købe en lejlighed eller noget lignende der kræver en kreditværdighed, rykker Intrum Justitia ind igen og genoptager inkassoprocessen.

 

Hvilke fordele har samarbejdet medført?

En fordel er, at Intrum Justitia er gode til at indgå betalingsaftaler, så vi får vores udestående, selvom kunden måske er i pengenød. De er også gode til at håndtere sager så de bliver afgjort på fredelig vis.

 

Hvorfor faldt valget på Intrum Justitia?

Intrum Justitia har erfaringen, stordriftsfordelene og er professionelle.

 

Hvordan ser du partnerskabet mellem Falck og Intrum Justitia?

Vi har et godt partnerskab med Intrum Justitia når det gælder indkassering af udestående fordringer. De gør i og for sig ikke noget som Falck ikke kunne have gjort selv, men vi føler at det var den korrekte beslutning at outsource denne del til Intrum Justitia, fordi de som sagt har erfaringen, stordriftsfordelene og er professionelle. Partnerskabet mellem Falk og Intrum Justitia har eksisteret siden 1999 og jeg føler at det vil fortsætte ud i fremtiden. Vi køber en service som vi er meget tilfredse med. Jeg tvivler på at vi selv ville kunne opnå de samme resultater med den samme bemanding.

 

Besøg Falck's hjemmeside