Hop til hovedindhold

Vi benytter cookies så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, accepterer du brugen af cookies og at de gemmes i din historik. Du kan til en hver tid ændre indstillingerne for cookies i dine browserindstillinger. Læs vores Cookie Politik

CSR politik

Vi mener det er vigtigt, at være bevidst omkring de udfordringer, der er i samfundet og vi ønsker, at være en del af løsningen. Vi bidrager til at få pengene til at flyde bedre i samfundet og går ind for langsigtede relationer, der skaber værdi for alle.

Vi tænker med hjertet

At vise respekt og omtanke for sine omgivelser er essentielt. Vi mener, at man både skal have omtanke og hjerte med i sine handlinger. Derfor er det vigtigt for os at have politik, der støtter og motiverer vores medarbejdere, og specielt en god seniorpolitik, for dem der ønsker at fortsætte længere på arbejdsmarkedet. 

Det er også vigtigt for os, at kunne hjælpe i livstruende situationer, hvilket er grunden til, at vi afholder førstehjælpskursus og har investeret i en hjertestarter. Hjertestarteren er tilmeldt netværket Hjertestarter.dk, så alle har mulighed for at bruge den, hvis uheldet skulle være ude lige i nærheden af os.

Vi tror på sundhed

En sund hverdag er noget alle har glæde af og vi vil gerne bidrage til vores medarbejderes velbefindende og sundhed. Vi får hver dag leveret frisk frugt, vi har ergonomiske kontormøbler og alle medarbejdere har mulighed for, at få massage af en uddannet massør. 

Vi tilbyder også vores medarbejdere fitnessabonnement, hvor formålet er at hjælpe til en sund hverdag og sunde, glade medarbejdere.

Vi giver miljøet en chance

Vi ønsker at drive vores virksomhed på den måde, der er mest skånsomt for miljøet og ønsker generelt at fremme tankegangen omkring bæredygtighed.

For at spare CO2-udledning, har vi bl.a. investeret i telefon- og videokonferencesystemer, så vi ikke behøver at flyve, når vi skal holde møder på tværs af landegrænser.