Hop til hovedindhold

Vi benytter cookies så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, accepterer du brugen af cookies og at de gemmes i din historik. Du kan til en hver tid ændre indstillingerne for cookies i dine browserindstillinger. Læs vores Cookie Politik

1 ud af 7 danskere kan ikke betale deres gæld

Ny europæisk rapport fra Intrum Justitia viser, at en voksende andel af danskerne kæmper med gæld. Flere og flere siger, at de mangler penge for at kunne føre et komfortabelt liv og de ser kun et lille håb for en bedre fremtid.

Hele 15 procent af danskerne siger, at de til tider ikke er i stand til at betale deres regninger. Blandt dem angiver næsten halvdelen, at de ikke har penge nok til ”en værdig tilværelse” og kun 1 ud af 3 har håb for at deres økonomisk fremtid vil blive bedre.

Som en kreditstyringsvirksomhed der hver dag hjælper over tusinde personer, fordelt over hele landet, omkring udeblivende betalinger, kan Intrum Justitia bekræfte, at mange har svært ved at få pengene til at slå til.

“Resultatet af rapporten viser, at en betydelig andel af alle husholdninger kæmper, og at mange har været nødsaget til at låne penge, for at kunne betale deres regninger. Vores egne interne data indikerer også, at folk som optager gæld tidligt i livet, har tendens til at forblive i denne situation videre i livet,” udtaler Mikael Ericson, CEO & President for Intrum Justitia koncernen.

31 procent af danskerne har i løbet af de sidste 12 måneder haft minimum én regning, som de ikke har betalt til tiden. Hovedårsagen hertil er mangel på penge. I Sverige har 40 procent ikke kunne betale mindst én regning til tiden og i Grækenland beløber dette sig til hele 76 procent. Danmark og Spanien er blandt de lande med den laveste procentdel af sene betalinger, men med 31 procent og 30 procent er der tale om næsten en tredjedel af befolkningen, som ikke betaler til tiden.

“Dette er naturligvis meget bekymrende for folk i økonomiske vanskeligheder, men det udgør også en udfordring for, og en trussel imod, virksomheder og deres evne til at vokse og til at ansætte nye medarbejdere” fortsætter Mikael Ericson, CEO & President for Intrum Justitia koncernen.

Blandt de danske forbrugere siger 15 procent at de på nuværende tidspunkt ikke ville være i stand til at betale deres gæld, og denne gruppes håb og forventninger til deres økonomiske situation i fremtiden er lav.

 

Danskerne under økonomisk pres

15 procent er på nuværende tidpunkt ikke i stand til at betale deres gæld. Blandt denne gruppe:

49% udtaler, at de for øjeblikket ikke har penge nok til en værdig tilværelse.
(Dette kan sammenlignes med 12% hos dem som ikke har problemer med at betales deres gæld)

Hele 21% overvejer at flytte til et andet land grundet den økonomiske situation i deres hjemland.
(Dette kan sammenlignes med 8% hos dem som ikke har problemer med at betales deres gæld)

37% forudser ikke en bedring af deres økonomiske situation, mens 31% oplever en forbedring.
Når det er nødvendigt, at låne penge for at kunne betale regninger, vender folk sig familie (35%) og venner (25%), og til deres bank (27%).

55% ville ønske de havde lært omkring privatøkonomi i skolen.
(Dette er mere udtalt for denne gruppe, end hos de 42% som ikke oplever problemer med at betales deres gæld)

Læs mere og bestil rapporten

European Consumer Payment Report

European Consumer Payment Report giver indsigt i de europæiske forbrugeres hverdag, herunder forbrugsvaner og evne til at håndtere privatøkonomi, og fungerer således som et barometer for det økonomiske holdepunkt i Europa, set fra forbrugernes synspunkt.