Hop til hovedindhold

Vi benytter cookies så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, accepterer du brugen af cookies og at de gemmes i din historik. Du kan til en hver tid ændre indstillingerne for cookies i dine browserindstillinger. Læs vores Cookie Politik

Dårlige økonomiske forhold reducerer livskvalitet

Hver fjerde europæer mellem 18-24 er forberedt på at forlade deres hjemland for at finde et job i udlandet. I Sydeuropa er procenten væsentlige højere, dette viser European Consumer Payment Report.

Den fortsatte usikre økonomiske situation i Europa har en række indvirkninger på både unge og gamle.  Den seneste European Consumer Payment Report har kastet lys på en række tendenser, inklusiv; at flere unge end nogensinde før føler sig hjælpeløse i forhold til at påvirke deres økonomiske situation; at kun omkring halvdelen af alle europæere er i stand til spare op hver måned; og at mange ikke tør forlade deres partner grundet familiens privatøkonomiske tilstand.

For tredje år i træk har Intrum Justitia gennemført European Consumer Payment Report og årets resultat bekræfter i høj grad de seneste års tendens.

“Vi har en yngre generation som vokser op og oplever få muligheder for at tage kontrol over deres egen privatøkonomi, både på kort og længere sigt," siger Annika Billberg, Communication Director hos Intrum Justitia koncernen.

Undersøgelsen viser, at næsten hver fjerde af europæerne i alderen 18-24 år er parate til at forlade deres hjemlande, for at finde et job i udlandet. I det sydlige Europa hvor arbejdsløsheden er højere, er procentdelen af unge villige til at foretage en sådan ændring også meget højere.

I Ungarn sagde omkring 60 procent af de adspurgte, at de er parate til at forlade deres hjemland på jagt efter et bedre liv, mens dette i Spanien er 29 procent og 33 procent i Portugal. Dette skal sammenlignes med de blot 8 procent af de unge danskere, som har overvejet at flytte til et andet land for at forbedre deres økonomiske situation.

“Det positive er, at undersøgelsen viser, at de unge faktisk ønsker at ændre deres situation," siger Annika Billberg. Samtidig nævner hun også, at EU bør få nogle foranstaltninger på plads, til at få flere unge i arbejde. Det faktum, at unge mennesker flygter fra deres hjemlande vil højst sandsynligvis få en negativ indvirkning, på disse landes fremtidige økonomiske eksistensgrundlag.

Høj betalingsmorale blandt europæerne
På trods af at mange europæere kæmper med hårde økonomiske vilkår, er moralen omkring at betale til tiden fortsat høj. Omkring 85 procent af de adspurgte bekendtgjorde, at de fandt det vigtigt at betale deres regninger til tiden, men på trods af dette havde 44 procent dog undladt at betale én eller flere regninger i løbet af de seneste 12 måneder. I Grækenland sagde hele 78 procent at de inden for de seneste 12 måneder havde haft regninger, som ikke var blevet betalt.

I de nordiske lande, er folk - og i særdeleshed de unge - mere tilbøjelige til at vælge forskellige kilder til kredit, udover familie, venner og almindelige banker. Mindre niche-banker og sms-lån er et mere almindeligt alternativ her, end i resten af Europa.

“Det kunne til dels handle om, at man ikke ønsker at gå til den almindelige bank og indrømme, at man er endt i gæld,” siger Annika Billberg. "Men det kan også være, at kulturen bare er en anden, hvor markedet for sms-lån og alternative kreditkilder er mere udviklet end i andre dele af Europa.”

Dårlig privatøkonomi hindrer par i at afsluttes deres forhold
Den økonomiske situation i familier kan også have stor effekt. Et spørgsmål, der i år blev stillet for første gang var, om familiens økonomiske situation kunne være en grund til at respondenten ikke var villig, eller ude af stand til, at afslutte deres parforhold.

På europæisk niveau svarede omkring 15 procent ja til spørgsmålet. I Frankrig svarede 37 procent af de forbliver sammen på grund af økonomiske årsager, i Schweiz var dette 30 procent, i Portugal 24 procent og i Norge var det 7 procent.

"En familie, der har balance budgettet, har også en bedre chance for at opbygge et forhold baseret på kærlighed snarere end økonomi," siger Billberg. "Jeg tror, at folk har en bedre chance for lighed og frihed i et forhold, hvis begge parter arbejder og bidrager til familiens økonomi."

Læs mere og bestil rapporten

European Consumer Payment Report

European Consumer Payment Report giver indsigt i de europæiske forbrugeres hverdag, herunder forbrugsvaner og evne til at håndtere privatøkonomi, og fungerer således som et barometer for det økonomiske holdepunkt i Europa, set fra forbrugernes synspunkt.