Hop til hovedindhold

Vi benytter cookies så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, accepterer du brugen af cookies og at de gemmes i din historik. Du kan til en hver tid ændre indstillingerne for cookies i dine browserindstillinger. Læs vores Cookie Politik

Ferie med familien årsag til økonomiske problemer

Ferie er en tid hvor man kan få restitueret, men de årlige rejsemål skaber økonomiske problemer og grå hår i hovedet for mange. Hele 29% af danskerne oplever, at omkostninger ved at holde ferie er årsag til deres økonomiske problemer.

Det er ikke kun i Danmark at ferier skaber økonomiske problemer for den enkelte, hos vores nordiske naboer i Norge og Sverige oplever henholdsvis 44% og 47% samme problem. Det er især kvinderne i både Danmark, Norge og Sverige som oplever økonomiske kvaler på grund af ferieplanerne, hvilket er den generelle tendens for hele Europa. Det er dog også i højere grad kvinder end mænd, som forsøger at komme kvalerne til livs, ved at inkluderer ferierejser som en del af den månedlige opsparing. 51% af danske kvinder sparer på månedsbasis op til ferierejser, hvor dette for de danske mænd er 45%.

I stedet for at spare op, vælger nogen at låne pengene til deres ferierejser. I Danmark er det blot 8% som finder det i orden at benytte denne løsning, men andre steder i Europa er tendensen noget mere hyppig. I Irland finder hele 21% det ”okay” at låne penge til ferierejser, i Polen 19% og i Italien 16%. I den anden ende af skalaen har vi Grækenland og Tjekkiet med henholdsvis 4% og 3%.

  • 48% af danskerne sparer penge op hver måned til at rejse.
  • 37% af europæerne oplever, at omkostningerne ved at holde ferie er årsag til deres økonomiske problemer.
  • I Østeuropa oplever 42%, at omkostningerne ved at holde ferie er årsag til deres økonomiske problemer. I Nordeuropa er dette 37%.
  • I Danmark synes 8%, at det er i orden at låne penge til ferierejser.

 

Kilde: European Consumer Payment Report 2015, Intrum Justitia 

Læs mere og bestil rapporten

European Consumer Payment Report

European Consumer Payment Report giver indsigt i de europæiske forbrugeres hverdag, herunder forbrugsvaner og evne til at håndtere privatøkonomi, og fungerer således som et barometer for det økonomiske holdepunkt i Europa, set fra forbrugernes synspunkt.