Hop til hovedindhold

Vi benytter cookies så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, accepterer du brugen af cookies og at de gemmes i din historik. Du kan til en hver tid ændre indstillingerne for cookies i dine browserindstillinger. Læs vores Cookie Politik

Vær tydelig og få betaling

Opretholdelse af et stabilt og forudsigeligt cash flow er essentielt for enhver virksomhed, og altafgørende for at opnå betaling fra dine kunder - og at de betaler til tiden.

Sikring af rettidig betaling samtidigt med at bibeholde glade kunder, kræver typisk en omhyggelig og velovervejet tilgang, når det kommer til kredit- og betalingsbetingelser, og hvordan de er fastlagt i kontrakter og aftaler. Til at begynde med, bør du undersøge dine kunders betalingsevne og deres betalingshistorik, før du indgår en aftale med dem. Vær også meget klar i din kommunikation omkring det beløb de skal betale, enten som en engangsbetaling eller som regelmæssige afdrag.

Herudover er det ekstremt vigtigt at præcisere dine politikker og procedurer, når det kommer til at modtage betaling og inddrivelse af ubetalte fakturaer, helt i begyndelsen af samarbejdet. Når kunderne ender i økonomiske vanskeligheder, har de tendens til at prioritere deres regninger og derefter træffe en beslutning om, hvem der bliver betalt og hvem der kan vente. At være tydelig omkring vilkårene mindsker risikoen for at blive sat i bunden af deres liste. Det kan også være nyttigt at inkludere tilbud om betalingsplaner, til de kunder hvor betalingen er udeblevet.

Hvordan opsætter man en betalingsaftale - Nogle grundlæggende regler:

  1. Gennemgå dine kunders historik ved hjælp af kreditoplysningsbureauer, virksomhedsregnskaber samt bank- og handelsmæssige referencer.
  2. Fastsæt klare betingelser og vilkår i kontrakten, som beskytter dine rettigheder og begrænser dine tab. Inkluder kreditgrænser og kreditperioder.
  3. Sørg for at kunden accepterer dine kontraktbetingelser – at anføre dem i fakturaen er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt.
  4. Sæt tidsfrister for at bestride et køb og præcisér omstændigheder hvorunder kontrakten overtrædes eller kan bringes til ophør.
  5. Udsted klare og præcise fakturaer, som henviser til lovgivningen omkring forsinket betaling, hvis relevant.
  6. Promover elektronisk betaling for at forhindre, at checks bliver afvist eller bliver væk.
  7. Kontakt straks kunder der ikke har betalt for at løse problemet – vent ikke.